tirsdag den 13. december 2016

Kønne hjemmeavlede chrysanthemum




Egentligt havde jeg helt glemt dem, så overraskelsen var stor, da jeg en dag, i anden anledning, var inde i rummet, hvor jeg fik øje på disse to skønheder. Høje, kraftige og lyserøde...Et fantastisk syn, jeg blev så glad, for jeg havde været meget i tvivl om det kunne lykkes.
 Da de i efteråret var blevet stillet ind for vinteren, stod de med én knop hver (alle de andre knopper havde jeg pillet af) og pling... så havde de stået ligeså stille og roligt og sprunget ud, uden jeg havde opdaget hvad de havde gang i.

Jeg havde, i foråret, købt en enkelt blomst i en blomsterbutik og efter at have nydt den i en vase i en uge, klippede jeg den op i passende stykker og satte dem i en potte med muld, hvor to af stiklingerne slog rødder.

De er lidt mindre i blomsten end den jeg købte, men de er heller ikke
 blevet vandet regelmæssigt med gødning. Tror bestemt at de kan blive større i blomsten, hvis de modtager gødning et par gange om ugen eller evt. fik en heste-pære i potten.


De står koldt og frostfrit
De har allerede blomstret i ca. 14 dage, jeg nænner ikke at skære dem af til en vase, så de blomstrer nok helt til juleaften.