torsdag den 20. april 2017

Sødt hønsehus

Vores ældste søn har lige haft fødselsdag og vi var inviteret til spisning om aftenen og da vi kom kørende dertil, blev vi mødt af dette hyggelige syn. Et flytbart hønsehus, som han havde lavet.
 Ræve-og rottesikret med voliere-tråd overalt og smukt malet og tagpap brændt på taget.

Racen er røde amerikanere

Fin hønsestige så hønsene kan gå op og ned 


Hønsene er ca. 16 uger gamle og det varer nogle uger før de begynder at lægge æg.

Æggene kan samles ind udefra, det er nemt.

Siddepind til hønsene om natten

Æg-lægnings-reder

Hjul så buret kan flyttes

Her er vores hønsehus. Det blæste om i en vinterstorm men er nu blevet flyttet på plads i haven og repareret og er klar til hønemor og små kyllinger som vi venter på at modtage om kort tid.

Fødselsdagsbuketten

Her er mand og to sønner igang med at fælde træerne mod øst. Det er gamle selvsåede ahorn. De giver en masse godt brænde og det er hårdt at gå med motorsaven en hel dag, til gengæld får han brændet at fyre med.

Vi skal have køkkenhave på dette stykke og vil have plantet noget stedsegrønt til at give læ fra øst.


Træerne er fældet og der er fri udsigt mod øst. Nyder at træerne er væk og at vi nu kan starte på en frisk med at plante noget der kan give læ ved jorden. De store ahorn gav ingen læ og skyggede meget, ligesom de smed en masse frø.

Vi bor meget tæt ved området som kaldes Vind Hede som er den østligste del af Stråsø Plantage, hvor der er store flokke af krondyr.
På billedet går der omkring 100 dyr. Billedet er taget fra vejen, som går lige forbi. Der holder ofte biler, hvor folk sidder med kiggerter og nyder det spektakulære syn af græssende kronvildt, som ved aftentide kommer ud af skoven.
Frem til 1996 var der her i Stråsø, også en bestand af urfugle, en smuk fasanagtig fugl, som i 2001 blev erklæret for uddød i Danmark.
En del af heden tilhørte præsten og dramatikeren Kaj Munk, hvorfor den sydøstlige del af området bliver kaldt Kaj Munks Hede. Frem til sin død i 1944 var Kaj Munk en ivrig jæger og naturelsker, og han satte stor pris på at gå på jagt på de storslåede heder i Vestjylland.
Urfugl, kok og høne










lørdag den 8. april 2017

Påske deko


To ens kurve med hornvioler og minipåskeliljer
Garneret med troldpil, pilegrene med gæslinger, hø og æg.

Lavet til vores gode venner, som forleden aften gav en dejlig middag
 med masser af hygge og skønt samvær.

Ærteblomster og Aubergine til højre


Ærteblomsterne er blevet knebet så de kan forgrene sig.


Ærteblomsterne trives
 

Græskarrene spirer med kraftige skud.
 De står på en varmemåtte i vindueskarm mod vest, indtil de har spiret og er kommet godt i gang.
Derefter bliver de flyttet ind i et værelse med ca. 22°, i vindueskarmen mod syd, hvor de bliver skærmet mod direkte sol og passet med vand hver dag, ellers tørrer de hurtigt ud.

Frøene er fulde af vækst-kraft - dejligt at følge med i udviklingen i vindueskarmen

mandag den 3. april 2017

Fortryllende forårsdekorationer

Forleden dag var vi ude at køre og kom forbi Plantorama i Viborg. Vi skulle da lige ind og kigge og blev mødt med et brag af en udstilling af krukker pyntet op med små pil, primula, minipåskeliljer, hornvioler og æg i reder.  

Alle krukker og kurve var farvekoordineret sammensat, det var simpelthen så flot.

Fin gul forårsdekoration - lige klar til at sprede hygge og dejlig stemning

Stemningsfuld kurv med en lille rede og den lifligste duft fra den store kraftige gule primula

En krans pyntet med små vagtelæg, efeu og minipåskeliljer

Høj krukke, smukt at byde gæster velkommen med denne ved hoveddøren

Lav krukke med stor beplantningsoverflade.

Fin gul påskedekoration

Høj krukke hvor den ene side er slået ind og udnyttet således at den er tilplantet langt ned foran, nærmest i etager. Meget fint og dekorativt. Pilen og dens lyse gæslinger passer så godt til forårets dekorationer. Når jeg planter mine forårs-krukker til, stikker jeg ofte pilegrene med gæslinger, ned mellem blomsterne, det synes jeg ser fint ud og samtidigt giver det højde til en krukke med fx. hornvioler.

Ligeledes en krukke der har mistet noget af den ene side og tilplantet på smukkeste vis ned ad siden.
Jeg får helt lyst til at smadre et par krukker, men tvivler på, at resultatet bliver som ønsket, så jeg må vist hellere styre mig.

Diverse gravpynt

En kurv med blomster i hvide nuancer og søde små æg og sommerfugl.

Kurve med blomster i blå nuancer, alt stillet så fint og sirligt frem

Lille og stor, side om side.

Altid en stor oplevelse at aflægge Plantorama et besøg, uanset årstid.
Vi købte nogle georginer og frø til køkkenhaven og ellers lod vi os blot overvælde af alle de mange skønne planter, brugskunst og havetilbehør mm.