torsdag den 30. april 2015

Tomaterne er plantet

D. 28. april fik jeg leveret tomat-planter fra Gartneri Toftegaard. De kom i en stor papkasse med GLS og var så fine, store og grønne. Jeg har lagt fiberdug over, så de ikke bliver svedet af det stærke sollys i drivhuset, Det lader jeg ligge på nogle dage og det luner også om tomat-planterne om natten, så længe nat-temperaturen er så lav.

Jeg har valgt 'Sun Gold' igen i år, for den er fantastisk sød og lækker.

 Desuden:

Gourmet
Toftegaards Sweet Grape
Toftegaards gule cherry
Ingrid

Sweet Orange Baby, Cap. Annuum, som er en chili. Chili`en har jeg taget med ind i stuen, for det er stadig for koldt for den, da jeg ikke har tilskudsvarme i drivhusene.


Nogle blomster og salater står også under fiberdugen og bliver skygget, så tørrer de ikke så let ud.



Skønne gamle zinkbaljer

Jeg har fyldt min zinkbalje med vand og lagt nogle narcisser - påskeliljer i, Der er også lige kommet to påskeklokker i.
 Nogle af påskeliljerne har så tunge hoveder, at de hænger meget, så når de bliver klippet af og kommer i baljen kan man rigtigt have fornøjelse af dem, og jeg synes de holder sig friske længe, især når baljen står i skyggen, f.eks. på nordsiden af huset.

Tulipaner og hornvioler

Hvor har jeg nydt at have tulipaner i krukker i år. De er naturligvis sat i efteråret og har stået under overdækket terrasse eller i drivhus. Men de kom jo tidligt op, så vi kunne følge deres udvikling tæt på, da de blev stillet i gårdspladsen. De skulle være lyserøde, men jeg synes nu de er mere til den røde side. Claus Dalby har også skrevet om, at farverne ikke passer sammen med billedet på posen, og det kan jeg kun hermed bekræfte.

Hornviolerne inde under pileflet som jeg kan sætte ud i haven, da det gror.


mandag den 27. april 2015

Pileflet i krukke

Flettepil der skyder.
Hornviolerne står stadig smukt.
 Det var ikke meningen at pilene skulle begynde at gro, men det ser egentligt ret fint ud.
Bliver jeg træt af det, kan skuddene jo blot knækkes af.

Martsviol

Martsviolerne dufter forrygende

Violen er lille, hårdfør og smuk - er god til bunddække

Bierne er glade for de tidligt blomstrende violer. 

De kan blive nogle store flader og dækker godt af for ukrudt'



Lathyrus prikles ud

Lathyrus-planterne er nu så store at de trænger til at få mere plads.
Så- og priklemuld blandet med sand er plantemediet, som fungerer godt.

De er nu blevet plantet ud i en stor krukke med masser af plads til at udvikle rødder. 
De skal naturligvis også have noget at klatre op ad. Jeg har flettepil, som er høstet i vinters, så måske bliver det en flettet pilestativ, de skal slynge sig op ad. Den øverste plantespids er nippet af, så de deler sig og bliver mere buskede.

Krukken er malet over med Gori, fordi den havde et motiv, som jeg var blevet træt af, men nu er den sort og det er flot til ærteblomsterne.

tirsdag den 21. april 2015

Plantemarked i Kiekeberg syd for Hamborg

Turen startede d. 18. april, fra Viborg kl. 6:00 med luksusbus fra Ans Busser.
 Vejret var perfekt til buskørsel. Dejligt solskin og lette skyer.

Vi fik kaffe og rundstykker serveret i bussen

Ved havnen i Hamborg. Imponerende store kraner.

Turen føltes slet ikke så lang som jeg havde troet. Snakken gik livligt mellem kaffe og rundstykker, en god bog eller håndarbejde som strikning og hækling. Mange fik også lige vendt nogle have-relaterede emner.

De mange klapkasser hvor de endnu er tomme.

Kl. 11:00 var vi på plantemarkedet. Rhododendron, opstammet

Flot rhododendron.

Mange forskellige rhododendron

Plantemarkedet fandt sted i et friluft-museum. 

På standen her, kunne man købe små fuchsia-stiklinger i fingerbølstørrelse til 1 euro.

Fuchsia-stiklingerne havde slået rod og de blev lagt i en lille lynlås-plast-pose med navn ved.

Gamle maskiner


Gamle traktorer


Gamle traktorer i flere etager.






Fine figurer i jern

Stativer i jern.
 Markedet var så stort, at vi ikke nåede rundt til alle boder. Men pyt, vi havde en fest og en rigtigt hyggelig dag i andre plante-elskeres nærvær.
Man kan 2 - 3 uger inden plantemarkedet, se på de forskellige udstilleres hjemmesider. Her kan også bestilles planter, som så kan afhentes hos den enkelte planteskoles stand. Så sparer man jo også portoen.

Kamelia smuk lyserød

Kamelia

Der var mange forskellige former for plantetransport, her bruges en klapvogn til at fragte planterne hjem i.

En planteskole havde specialiseret sig i Agapantus.

Her sælges forskellige slags kaktus.

Mange steder kunne man købe noget at spise og sidde ved gode solide havestole og -borde. Vejret var dejligt, så vi sad udendørs og spiste vores mad fra madkurven.


Vandplanter sælges fra flotte gamle zinkkar.

Et eksempel på transport af indkøbene.
 Mange planteboder i baggrunden.

Der blev solgt mange forskellige specialiteter fra boder.

Høns og grise kunne man også nyde synet af.

For folk med havedam, var der et stort udvalg af fisk.


Udbuddet af vandplanter var stort og flot.

Bolcherne var et hit.

Forskellige marmelader.

Hatte og kasketter

Bussen fyldes støt og roligt op med træer, stauder, jernstativer og en enkelt zink-vand-kande.

De skrøbelige planter lægges i kasser med låg.

Bussen er proppet med planter mm.

Her er det Villy Mougaard fra Blomstergården ved Tjele, der hjælper med at pakke bussen.

Her kører vi forbi en stor planteskole, som sælger store formklippede træer.

Vi forlod plantemarkedet i Kiekeberg kl. 16:00 og kl. 18,30 kunne vi handle hos Otto Duborg i en halv time, hvorefter turen fortsatte mod Viborg, hvor vi var fremme omkring kl. 9:00, efter en skøn tur med masser af havesnak og nye planter til haven.

Turen var arrangeret af Blomstergårdens Venner, som også til næste forår, arrangerer endnu en bustur til plantemarkedet i Kiekeberg.

En anbefalelses-værdig tur for alle have-interesserede.