fredag den 10. marts 2017

Påskeklokker & Juleroser fra gartneriet "Spiren"



Marianne Rostén fra Gartneriet Spiren, Skælskør  holdt foredrag om påskeklokker og juleroser ved et arrangement i Haveselskabet, Holstebro Kreds. En aften jeg havde glædet mig til længe.
Hun havde medbragt et stort udvalg af forskellige juleroser Helleborus niger og påskeklokker Helleborus orientalis, som vi kunne vælge imellem. 

Der var enkle andre dobbelte. Nogle med pletter andre uden. Nogle hvide andre mørkerøde og lyserøde. Nogle store andre små. Selv præstekraver havde hun med.

Jeg lod mig selvfølgelig friste og købte disse fire skønne dobbelte Helleborus orientalis

Jeg samler på de dobbelte eller fyldte, blomstrende påskeklokker.

Synes de ligner små roser med alle deres kronblade.

Der kom mange mennesker og der blev sat ekstra borde og stole op, så det var en populær kvinde, haveselskabet havde på programmet denne aften
Det var en rigtigt hyggelig aften, hvor vi først kunne handle og senere høre om planten i ord og billeder, for tilsidst at slutte af med kaffe, te, brød og kage.

Lokalerne var også hyggelige med udstilling af akvarelmalerier og borddækningen meget fin med servietter, bolcher og vand.

Da jeg kørte hjem ved 22 tiden, fik jeg en naturoplevelse af de gode - jeg så en stor flok krondyr som gik på naboens mark lige ved siden af vejen, jeg vil anslå at der var ca. 25 dyr. En fin afslutning på en helt igennem dejlig dag.

Vintergækker og grene fra mirabelle

Fjordheste


Dejlig udsigt til vores heste, gennem vinduet.






Mirabelle-gren med knopper













4 kommentarer:

  1. 25 krondyr må have været et imponerende skue. Men hvad mon naboen synes om at have dem gående på sin mark.

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Ja det var imponerende at se så mange. Deres øjne lyste i billygternes skær, da jeg bakkede og kørte bilen i dyrenes retning. De stod nysgerrigt stille og bare kiggede undrende hen imod mig. Tror de var på vej mod skoven, hvor de mest holder til.

    SvarSlet
  4. Det lyder som en dejlig aften. Det må være skønt med sådan et arrangement i havekredsen og selvfølgelig må man have nogle med hjem - smukke eksemplarer du købte :-)

    SvarSlet