lørdag den 9. januar 2016

Sneen falder

Et fint lille drys sne pynter ganske fortræffeligt på gran og kogler. 
Der plejer at stå en grøn glasflaske på bordet, men jeg tog den ind 
for ikke at risikere at blæsten tog den.

Hyacinterne viser en sart lilla farve. De er så nemme at købe i dag, hvor de udbydes forkultiveret, alle steder, i små potter.
I begyndelsen af 80´erne, om efteråret, købte vi altid løse løg, som vi pottede og så blev de sat ned i brøndhuset i gårdspladsen (et frostfrit sted) og blev først taget op tidligt om foråret, hvor de så blev stillet ind i stuen, og kunne sprede deres dejlige duft og minde om, at foråret var lige om hjørnet.

'Turbo' er også med ude at fotografere. Den kravlede lynhurtigt op i blød-ene-træet og jeg kom igen til at tænke på Disneys tegnefilm om Chip og Chap.

Hyggeligt med sneen der dækker så smukt.

Nyder det vindstille vejr og sneen der lyser så dejligt op i landskabet.
Blæsten og stormen har vi haft rigeligt meget af.

Dronningebuske i snedækket bund, der skjuler eranthis, anemoner og påskeklokker

Jeg er meget glad for de stedsegrønne træer og buske i haven, de giver haven karakter om vinteren.
De giver også læ året rundt.
I tilgift giver de masser af materiale til kranse og dekorationer.


Den store runding af buksbom. 
Planterne er også hjemmelavet fra stiklinger og jeg synes det er superflot med sne på de tætklippede buksbom.

Om sommeren står der en bænk her i rundingen og der er total læ, dejligt.

Den lille terrasse med buksbom.
Den er det yndigste, hvis man kan kalde den det, jeg har i haven, når café sættet står
 og indbyder til at sætte sig.
"Gulvet" er gamle brugte chausse-sten, som blev hentet på traileren for mange år siden. Kan huske at traileren var lige ved at brase sammen under vægten. 
Alle buksbom er formeret fra små 10 cm stiklinger, også for længe siden. 

Sukkertop-gran

Et kig fra syd.

Dette opstammede træ er blød ene og kattenes yndlings-klatre-træ. De kravler tit derop og så leger de, så sneen drysser ned fra grenene.

Søen er smuk lige nu med sneen der ligger blødt over isen. Guldfiskene klarer sig godt hvert år, da det er meget dybt i midten af søen.

5 kommentarer:

  1. Ja det pynter med noget sne. Her er det desværre tøvejr og regn kommer der også ned.

    SvarSlet
  2. Billederne ude fra haven er så smukke i deres næsten sort-hvide farver.

    SvarSlet
  3. Dejle vi endelig fik lidt sne, man kommer i et helt andet humør når der ligger lidt sne over det hele. Den runde buksbomhæk ved den runde terrasse er rigtig flot :-)
    mvh Emmy - detretoftlundhaver.dk

    SvarSlet
  4. Fint snedrys på både opstilling og havens faste rammer - meget smukt og vinterligt.

    Mange havehilsner fra Katinka

    SvarSlet
  5. Hej Ingeborg.Hvor er det nogle smukke billeder du viser fra din snedækkede have.Er vild meddine smukke buer af buskbom...........og imponerende at du selv har lavet dem af små stiklinger.
    Kan se at dine bløde enebær ligner min.........er rigtig glad for den til at lave kranse og dekorationer af.
    Her småregner det,så her er ikke meget sne tilbage.
    God søndag aften Knus Jette

    SvarSlet