lørdag den 26. december 2015

JULE-KAGE-HUS

Vores søn (24) kom hjem med dette smukke kagehus, som han havde lavet sammen med sin kæreste, i en velfortjent pause i deres studier.

Jeg blev meget rørt over at se kagehuset, for min søde moster Louise, lavede sådant et hus til mig hvert år til jul indtil jeg blev 18 år.
 Moster Louise og onkel Erik stod faddere til mig da jeg blev døbt i 1962, og derfor fik jeg både gave og et kagehus fint pyntet med slik, Et stort arbejde for hende at lave sådanne huse, jeg er nemlig sikker på at de to andre kusiner, som de også var faddere til, har fået det samme.
 Selv havde Louise og Erik 4 drenge, så de har selvfølgelig også fået et kagehus.

Disse blomster henviser til mors prydhave og køkkenhave med ribs og solbær

Moster Louise havde også en meget fin have, som jeg og mine fætre legede i, når jeg var på en uges ferie i sommerferien. Vi legede også mange andre steder, nogle gange var det lidt vildt med disse 4 fætre, men jeg var vant til at der var gang i sagerne, da jeg selv havde 3 storebrødre.

Fætrene skulle også hjælpe til, idet de boede på en stor går med mange køer, og var det varmt skulle der flyttes vandingsanlæg på marken. Det var dén slags vandingsanlæg med jernrør og små dyser, så det var et stort besværligt arbejde at flytte rundt med dem.

Barnevogn og sut  -  der kommer en lille ny til februar, hos storebror & kæreste

Fars heste  -  lillebrors biler  -  kat

Julemus og nisse

Smukt tag

onsdag den 23. december 2015

HORTENSIA STIKLINGER GROR GODT


Foto af hortensia-blomster fra haven


Den 17. oktober i år stak jeg mange hortensia-stiklinger fra havens buske.

De står på første sal, under et tagvindue, som giver godt lys.
Nogle er stukket i sand og andre i en blanding af sand og så-og priklemuld

Potterne er sat i en klar plastpose, der lukkes helt tæt til med en elastik eller en poseklemme fra køkkenskuffen.

Gennem den klare plastpose er det tydeligt at se, om der er gule og visne blade, der skal fjernes.
De visne blade er nemme at fjerne, de sidder faktisk meget løse og et lille vrid til siden, får bladet til at løsne sig helt fra stængelen.

Her er stiklingerne, hvor de tre visne blade er fjernet.

Her er de tre fjernede blade.

Endnu en potte, hvor der er et par visne blade.

Stiklingen er renset for de visne blade og det nye friske skud ses tydeligt.

De to visne blade, løsner helt inde ved stænglen.

De stiklinger der er stukket i rent sand, kommer også godt.

Men stadig er det nødvendigt at holde et vågent øje med de visne blade og få dem fjernet.

De små fine skud ses tydeligt nede ved sandet. De indikerer at stiklingen har udviklet rødder.

De store blade er klar til at fjerne, for stiklingen har gode rødder.
Det kan ses på, at der er nye skud. Se foto herunder.

Derfor kan stiklingen godt undvære sine store blade, for nu kan rødderne godt forsyne de små nye bladskud med vand.
Men jeg lader dem stadig stå i den beskyttende plastpose vinteren over. Så passer de sig selv og tørrer ikke ud i voksemediet.
Se HER hvordan stiklingerne klargøres og stikkes i august.
Se HER billeder fra oktober, hvor jeg potter planterne, med et fint nyudviklet rodnet, om

søndag den 20. december 2015

Kreative dørkranse


Fik brugt de sidste granspidser af nobelis til disse tre kranse
Denne er pyntet med hel kanel, valnødder, hasselnødder, stjerneanis og store agern, som er fundet i anlægget i Holstebro.

Denne er pyntet med lærkekogler og bog fra bøgetræet

Valnødder, hasselnødder og agern

Alle kransene er bundet på en meterlang pilegren.



Årets adventskrans i nobelis på halmkrans pyntet med rosétblomst og
 hortensia fra haven og grene med lav













tirsdag den 8. december 2015

JULEKRANSE


nr. 1
En troldegren bundet sammen til en krans, lidt skæv men charmerende. Troldegrenen giver lethed i kransen og spiller op til fantasien. 
Ingen kranse bliver ens, alle er unikke når man bruger naturlige grene.
Igen har jeg brugt nobelis og kunstige røde bær.




nr. 2
På pilekrans er bundet nobelis og en troldegren, pynten er lærkekogler, ellekogler og bog med frø.

Jeg er så glad for at arbejde med lærkekoglerne, fordi de bliver ved med at være åbne, selvom de bliver våde. Kogler fra fyr, rødgran, hvidgran og sitkagran lukker sig i fugtigt vejr.

Glasstjerne-perler er limet på.

Sløjfen af hampereb er også limet på, med en limpistol.

Bogene med frø er samlet op en dejlig solskinsdag og frøene sidder stadig på, de er ikke limet på kapslen. De blev først samlet op i en tom havregryns-æske og senere hældt over i en glascylinder-vase, og stadig sidder frøene godt fast.
 Kapslen er limet på granen.


nr. 3
Krans med tynde troldegrene, pyntet med ellegrene med han-rakler, nobelis, tørrede små røde paradis-æbler og kogler.

Han-raklerne (han-blomster) på rødel begynder tidligt i foråret at afgive pollen som bestøver hun-blomsterne og herfra udvikles de små runde hun-rakler som først er grønne og senere om efteråret bliver brune. I løbet af vinteren bliver frøene modne og næste forår falder de ud.

 Botanikere kan ikke lide at vi kalder dem kogler, for kogler er nåletræernes frugter ikke løvtræernes. Men vi kan jo kalde dem koglelignende.