Ingeborg´s Haveblog: oktober 2017

tirsdag den 24. oktober 2017

Kompostering i 3-rums kompostbeholder

I efterårsferien fremstillede min mand en 3-rums kompostbeholder af gamle riste og stolper.

Der kan sættes riste på forsiden også, hvis det bliver nødvendigt.

Kompostering er en proces, hvor organisk materiale omdannes af regnorme, skolopendre, tusindben, mikroorganismer m.fl. til et jordforbedningsmateriale.

Kompostering er ikke en forrådnelse.

Kompostmaterialets sammensætning:

Kulstof- og kvælstofforholdet kaldes for C/N-forholdet.

Da mikroorganismerne omsætter 30 enheder kulstof ved hjælp af 1 enhed kvælstof, er det optimale C/N forhold i en kompostbeholder derfor 30:1

Det drejer sig om at blande materialet, så der opnås et C/N-tal så tæt på 30:1 som muligt.

I en periode, hvor der er meget grønt planteafklip eller grønt køkkenaffald med C/N 20:1 f.eks. om sommeren, skal der kompenseres med en vis mængde halm, tørre blade eller grene på 50:1.

Kompostbeholderen skal dækkes til med plast, som vil holde på fugtigheden og forhindre at materialet ikke udvaskes.

I beholderen skal der komposteres på følgende måde:

Sommer:

Alt afklip og ukrudt fra haven findeles og lægges i beholder 1.

Det er vigtigt at der jævnligt rodes op i komposten, så plantedelene iltes.

I beholder 2 ligger forårskomposten.

Den er nu 1/4 omsat og venter bare på at kunne komme over i beholder 3 .

I beholder 3 ligger godt og vel halvt omsat kompost og det er den bedste gødning, da der stadigvæk er "arbejde" for mikroorganismer og regnorme. Den lægges ud, hvor den skal bruges og arbejdes ned i jorden .

Efterår:

Beholder nr. 3 er næsten tømt i sommerens løb, og materialet fra beholder nr. 2 fyldes derfor over i beholder nr. 3. Det har komposteret hele sommeren og er klar til at modnes i vinterens løb.

Beholder 1 fyldes over i beholder 2 (omstikkes).

Materialet lægges i lag på 20 cm. ad gangen og der drysses lidt frisk hønsemøg og lidt kalk mellem lagene, hvilket fremmer komposteringen.

Vinter:

Både efterår og vinter fortsættes med at fylde nyt materiale i beholder 1.

Forår:

Når stauder og buske klippes ned og beskæres, lægges materialet i beholder 1.

Komposten tages fra beholder 3 til at berige jorden med i bede og krukker. Den arbejdes ned i jorden før såning og plantning.

Beholder 3 vil blive delvist tømt, så hen på foråret fyldes beholder 2 over i den næsten tomme beholder 3, og beholder 1 fyldes over i beholder 2, så beholder 1 står klar til at modtage alt det nye afklip fra sommerhaven.

De søde mariebær sammen med de sidste georginer i gamle sylteglas.

fredag den 20. oktober 2017

EfterårsKranse

Krans med hyben, ellekogler, buksbom, blød ene og nobelis

Dejlige farver på disse hyben, fra grøn over grøngul til orange. De står i vores skov, i det stykke omkring skoven som kaldes bryn. Brynet består af lavere buske og således ikke af træer, som indenfor brynet.

Kransen er fin på trappen eller havebordet

Krans bundet på en pilegren med efterårets frugter og frøstande.

Rønnebær, frøstand fra blærespirea, hyben fra rose, ellekogler og bund af nobelis gran.

Det giver dejligt motion at gå på opdagelse i naturen og se hvad man kan finde af fine materialer.

Luften er frisk og humøret stiger, når man finder det man håber på.

I denne krans er der også brugt elletræets han-blomster også kaldet rakler, hvorfra der drysser pollen tidligt på året, ned på hunblomsterne, der er runde og som udvikler sig til små kogler.

Vores fresia står så flot med de skønneste hvide blomster og duften breder sig i stuen når blot der kommer en enkel stilk i en vase. De er meget holdbare snitblomster. Vi har dem bare i en plastpotte, men de gror godt. Om vinteren tages knoldene op og opbevares varmt - gerne ovenpå f.eks. et oliefyr, det er vores metode. De er ligesom katte - de elsker varmen om vinteren.

En tur i skov og have resulterede i dejlige materialer til både kranse og madlavning.

Rosa multiflora, mangeblomstret rose også kaldet mariebær.

De er så flotte lige nu med deres små orangerøde hyben

Grå nobelis gran, grønne ellerakler og røde små paradisæbler

Agern fra egetræer

Der er enkelte georginer tilbage

Æblerne her er Aroma, og er et godt spiseæble

torsdag den 12. oktober 2017

Formering af vibeæg Fritillaria

Vibeæg Fritillaria meleagris

En yndefuld forårsbebuder med karakteristiske ternede klokkeformede blomster. Den er særegen, ligner ingen anden plante.

Det er en løgplante og er smuk i det lysåbne skovbundsbed, hvor den blomstrer på oprette stængler i april - maj

Det er en ret vindstærk plante men den er ikke i stand til at klare sig i konkurrencen mod kraftigtvoksende haveplanter. Sammen med andre forårsløg som krokus og scilla er den fantastisk med sit spinkle udseende.

Ydermere er den nem at formere fra frø. Når den er afblomstret går der nogle uger som den bruger på at sætte store svulmende frøstande.

Når frøstandene er tørre, brister de. Så må man ud med en skål og vriste frøene ud af kapslen, inden de drysser ned på jorden.

Sås i så- og priklemuld, gerne iblandet lidt sand.

Til foråret spirer de små frø og det vrimler op med småplanter.

Lad dem stå i potten eller kassen i to år, derefter kan de plantes ud på blivestedet.

Man kan selvfølgelig også bare lade dem så sig selv på jorden hvor de står.

Her er en ridderstjerne fra julen 2015.

Da den havde afblomstret hen i det nye år 2016 klippede jeg dens stilk af og passede den med vand og gødning hele året indtil sidst i oktober. Den stod ude hele sommeren sammen med georginerne. Har overvintret på et meget køligt men frostfrit loft og visnede helt ned.

I følge mine notater skulle den så begynde at skyde i marts men da der intet skete, tog jeg den ud i maj og begyndte da at vande den. Så kom der gang i den og snart stod den med et fint skud og fik også blade.

Den fik også lidt gødning

Den blomstrede i juni med den skønneste hvide blomst

mandag den 9. oktober 2017

Formering af jordbær

Jordbær formeres let, ved at tage udløberne fra 1. års planterne (dvs. fra de planter, der sidste år blev sat som stiklinger) så snart de viser sig og lægge dem i potter med jord, således at udløberne kan sætte rod i jorden og starte den nye plante så hurtigt som muligt.

Stiklingen kan holdes på plads med en sten

Når stiklingen har fået rødder (ryk forsigtigt i planten for at se om den sidder fast) klippes stænglen over, så der ikke længere er forbindelse mellem moderplanten og stiklingen

De ældste blade kan klippes af så bladmasse og rod passer sammen i størrelse

Vi har sorter af:

Honeoye, tidlig og syrlig

Polka, mellem, velsmagende og højtydende

Senga Sengana, mellem, velsmagende

Stiklingen kan selv sætte en udløber, men det vil tage for meget energi fra stiklingen,

så derfor knibes den lille ny udløber væk så snart man opdager den.

Væk med udløbers udløber

Rødderne vokser hurtigt ud af pottens bund, hvis de står på jorden, så må stikling med jord lige tages ud af potten og ind igen, evt. med lidt ekstra jord i bunden ellers kan de gro fast. Sker det at de gror fast, ødelægges rødderne når man flytter potten og det er uhensigtsmæssigt, da vi jo gerne skulle bevare rødderne intakte.

Nu har de nye jordbærplanter godt ved og de kan stå i potten indtil de kan plantes ud på blivestedet, gerne sidst i juli eller i begyndelsen i august. Så får man fine og kraftige planter året efter.

De resterende udløbere, der ikke skal bruges til nye planter, klippes alle af, således at første-års planterne ikke skal bruge energi på at udvikle udløberne til nye planter.

Vi var til fødselsdag i familien forleden dag og jeg havde bl.a. taget 10 nye jordbærplanter med i en æske, og det blev hun rigtigt glad for, så jeg håber hun får stor fornøjelse med dejlige jordbær til næste år.