Nye gummistøvler indkøbt i en kort sommermodel, der er behageligt at stikke fødderne i hvis vi igen skulle få en meget varm og lang sommerperiode, som i 2018
Nr. 2 drivhus under opførelse
Der er gravet ud til sokkel og den er støbt i beton og lecablokkene er sat ovenpå.
Drivhuset opføres i umiddelbar nærhed af det første og begge er på 10 m²
De er fra vores gamle have hvor vi boede tidligere, som vores ældste søn og svigerdatter har overtaget
Her er der sat anden og sidste række bloksten på soklen
Noget tørret ler fra jul som jeg ikke fik brugt, er med en hammer banket i småstykker, og
så kan det blandes i sandjorden og gøre gavn med at holde på fugt og næring.
Vores lille kviekalv "Krølle" dier ved ko mor i det skønneste solskin
Den vokser rigtig godt og følger med de andre rundt på hele græsmarken.
Nogle gange ligger den ned mens komor og storebror går og græsser og andre gange ligger hele flokken ned og tygger drøv og hygger sig.
Det er en dejlig udsigt, som jeg nyder når jeg går i haven, som ligger lige op til græsmarkerne mod øst og syd.
Den kan også godt finde på at nippe lidt til høet.
Vi kæler med den hver dag for at gøre den tam, den er dog stadig lidt kilden hen ad ryggen, så bliver den helt svejrygget, når man klør den på ryggen.
Men den kan godt lide at vi snakker med den, den er helt rolig og nyder at blive kløet på halsen.
Hullet er gravet ud til at skulle indeholde en rose. Et godt stort hul er nødvendigt for vi fylder lerjord og hestemøg i nederst og så jord ovenpå, inden roserne plantes, for at give planten den bedste start.
Vi har fået leveret en stor bunke lerjord til netop dette formål at forbedre jorden til roserne
Hestemøget leverer vores 5 fjordheste
Hestemøg er et dejligt jordforbedringsmiddel, ligesom det samtidigt er næringsrigt
Iris reticulata, våriris, fra sidste forår, er her spiret med mange små nye yngleløg
De er blevet plantet ud i en potte og står nu i drivhuset.
Senere skal de plantes ud i haven på et solrigt sted og så bliver det spændende hvornår de blomster.
Iris reticulata fra foråret 2018