mandag den 1. januar 2018

Nerine

I efteråret fik jeg et eksemplar af denne fine plante af en gammel haveven. Det er en Nerine.
Hun havde den til at stå i sit drivhus. Så nu håber jeg meget at jeg kan holde liv i den.

 Nerine bowdenii også kaldet Guernsey Lilje 

De første Nerine løg kom til europa fra sydafrika med et skib, som forliste i den engelske kanal, hvorefter de skyllede i land på øen Guernsey, deraf navnet.

Jeg glæder mig til at få den til at vokse i mit eget drivhus til sommer og håber den vil brede sig og udvikle mange nye skud. Blomsten er smuk og meget holdbar i en vase.

Jeg længes allerede efter foråret og alle de skønne timer der er i vente i haveregi, både med egen have, men også plantemarkeder og andre åbne haver og planteskolebesøg.

Velkommen 2018

Vi fik nytårsaften denne skønne buket med smukke orangerøde roser