tirsdag den 21. april 2015

Plantemarked i Kiekeberg syd for Hamborg

Turen startede d. 18. april, fra Viborg kl. 6:00 med luksusbus fra Ans Busser.
 Vejret var perfekt til buskørsel. Dejligt solskin og lette skyer.

Vi fik kaffe og rundstykker serveret i bussen

Ved havnen i Hamborg. Imponerende store kraner.

Turen føltes slet ikke så lang som jeg havde troet. Snakken gik livligt mellem kaffe og rundstykker, en god bog eller håndarbejde som strikning og hækling. Mange fik også lige vendt nogle have-relaterede emner.

De mange klapkasser hvor de endnu er tomme.

Kl. 11:00 var vi på plantemarkedet. Rhododendron, opstammet

Flot rhododendron.

Mange forskellige rhododendron

Plantemarkedet fandt sted i et friluft-museum. 

På standen her, kunne man købe små fuchsia-stiklinger i fingerbølstørrelse til 1 euro.

Fuchsia-stiklingerne havde slået rod og de blev lagt i en lille lynlås-plast-pose med navn ved.

Gamle maskiner


Gamle traktorer


Gamle traktorer i flere etager.






Fine figurer i jern

Stativer i jern.
 Markedet var så stort, at vi ikke nåede rundt til alle boder. Men pyt, vi havde en fest og en rigtigt hyggelig dag i andre plante-elskeres nærvær.
Man kan 2 - 3 uger inden plantemarkedet, se på de forskellige udstilleres hjemmesider. Her kan også bestilles planter, som så kan afhentes hos den enkelte planteskoles stand. Så sparer man jo også portoen.

Kamelia smuk lyserød

Kamelia

Der var mange forskellige former for plantetransport, her bruges en klapvogn til at fragte planterne hjem i.

En planteskole havde specialiseret sig i Agapantus.

Her sælges forskellige slags kaktus.

Mange steder kunne man købe noget at spise og sidde ved gode solide havestole og -borde. Vejret var dejligt, så vi sad udendørs og spiste vores mad fra madkurven.


Vandplanter sælges fra flotte gamle zinkkar.

Et eksempel på transport af indkøbene.
 Mange planteboder i baggrunden.

Der blev solgt mange forskellige specialiteter fra boder.

Høns og grise kunne man også nyde synet af.

For folk med havedam, var der et stort udvalg af fisk.


Udbuddet af vandplanter var stort og flot.

Bolcherne var et hit.

Forskellige marmelader.

Hatte og kasketter

Bussen fyldes støt og roligt op med træer, stauder, jernstativer og en enkelt zink-vand-kande.

De skrøbelige planter lægges i kasser med låg.

Bussen er proppet med planter mm.

Her er det Villy Mougaard fra Blomstergården ved Tjele, der hjælper med at pakke bussen.

Her kører vi forbi en stor planteskole, som sælger store formklippede træer.

Vi forlod plantemarkedet i Kiekeberg kl. 16:00 og kl. 18,30 kunne vi handle hos Otto Duborg i en halv time, hvorefter turen fortsatte mod Viborg, hvor vi var fremme omkring kl. 9:00, efter en skøn tur med masser af havesnak og nye planter til haven.

Turen var arrangeret af Blomstergårdens Venner, som også til næste forår, arrangerer endnu en bustur til plantemarkedet i Kiekeberg.

En anbefalelses-værdig tur for alle have-interesserede.




fredag den 17. april 2015

Holder øje med erantis

Året efter at erantisfrøene er sået, ser de sådan ud. De får blot 2 kimblade.

År 1, små kimplanter med 2 blade mellem ældre planter med fligede blade.

År 2, småplanter med fligede blade, mellem ældre planter med frøstande.


Afblomstret erantis med frøstand.



Der gemmer sig mange frø i disse planters frøstande. Når frøene er modne, høster jeg dem i en skål en dag hvor det er tørvejr. Så kan de sås ud nye steder, hvor de kan lyse op i foråret.







fredag den 10. april 2015

Engelske iris

Engelske iris Iris Ziphioides, så jeg første gang for ca. 25 år siden, da jeg var til fødselsdag i familien, hvor der var en, der kom med en buket af røde roser, hvide margeritter og blålilla engelske iris. Det var en fantastisk buket. Først mange år senere fik jeg nogle løg af min søde moster Louise, som altid har haft en stor have med sjældne planter. Siden har jeg haft stor fornøjelse af denne skønne iris. Jeg har sået frøene og har nu både blå, lilla og lyseblå planter.

De får fine frøstande og er nemme at formere ved såning, der giver mange planter.
De er fine at skære til vaser eller blomsterdekorationer og 
kan gro allevegne, både i sol og let skygge, i al slags jord.
De er mere lilla i virkeligheden end på billedet. Mit kamera kan ikke gengive farven korrekt.

onsdag den 8. april 2015

Blomsterkrukker hos SKI, Sørvad Kultur- og Idrætscenter



Jeg har været heldig at få lov til at plante krukkerne til, hos SKI, Sørvad.
Det er minipåskeliljer, hornvioler og efeu.
 Disse planter kan godt klare lidt frost, som vi jo nemt kan risikere at få stadigvæk.

Flettepil er sat ned i kanten og giver fin indramning af blomsterne.

Påskeklokker under dronningebusk

Påskeklokken Helleborus blomstrer lige her i påsken.
 Den har smidt frø, som er blevet til små planter. 
Jeg har gravet dem op og plantet dem i små potter. Der var 23 planter.
Så har jeg altid en fin plante at forære væk.

Påskeklokkerne står i udkanten af en beplantning af 7 dronningebuske. 

Dette er et billede af dronningebusk Kolkwitzia amabilis.
Kan blive op til 4 m. høj.
Rosa klokkeformede duftende blomster i juni.

Mine buske er blevet klippet ned til 1/2 m. i sommeren 2013, 
da jeg syntes de var blevet for høje (3,5 m.) Nu er de 1,5 m. høje.
 De skyder bare igen og bliver smukke harmoniske buske.
Bierne er vilde med blomsterne, som er meget smukke og lidt orkidé-agtige.
En virkelig god busk til at give læ. Kan også plantes tæt og klippes som hæk

Der er flere forskellige sorter at vælge imellem på planteskolerne.
Kolkwitzia amabilis 'Kellokas' blomstrer juni og kan blive op til 1,5 - 2 m.
Kolkwitzia amabilis 'Maradco' blomstrer april - maj og kan blive op til 3 m. høj




tirsdag den 7. april 2015

Spiring og blomster i drivhuset

Lathyrus ærteblomst spirer hurtigt.

De står i udestuen som kan blive meget varm når solen skinner. 

Dejligt med smukke blomster at kigge på.

Det er en stor fornøjelse at lave dekorationerne. Godt hestene ikke har spist al høet fra sidste år. Det ser nemlig så fint ud med æg i små opsatser foret med hø.

De små brogede vagtelæg er yndige i høet.

Hornviolerne, Viola cornuta stammer fra Sydeuropa, hvor de bl.a. vokser vildt i Pyrenæerne. 
Hornviolerne er stauder, der kommer igen år efter år.

Her i det tidlige forår er hornviolerne interessante, for de kan klare let frost. Det betyder, at de sagtens kan plantes i krukker og potter og tåle at stå udenfor, måske på en beskyttet plads, som for eksempel en overdækket terrasse eller i et vindfang. Selvom de godt kan klaske lidt sammen i frostvejr, retter de sig hurtigt igen, når temperaturen kommer op på plusgrader.

Da priserne som regel er overkommelige, så fristes man nemt til at købe en stor portion - det giver også blomsterne rigtig gennemslagskraft, når de ses i mylder.

Jeg har sået lathyrus 'Matucana' som har den dejligste duft.

Købte denne hortensia, som nu er afblomstret, og derfor har jeg klippet den ned. Den skyder allerede godt igen så det er spændende om den kan nå at blomstre igen i år.

Små lyseblå perlehyacinter, købt som løg og sat i potten i december.

Disse er hvide og blomstrer senere en de lyseblå.

Denne smukke hvide lilje 'Rialto' med bølgede kanter og duft, er også blevet sat i en potte.

Det var min plan at jeg skulle have æg til påske, i denne zinkbalje, men Ulrikke og Bugge har charmeret sig ind og overtaget baljen, hvori de hygger sig og vasker hinanden.
Det er hyggeligt når de ligger og spinder, mens jeg går og pulser med mine frø, løg og planter.