lørdag den 18. juli 2015

Snøfte på besøg

I går aftes kom dette fine pindsvin på besøg.
 Den gik rundt i stalden og snuste, så dens tryne vippede op og ned.
Kattene kiggede forundret på det lille dyr.

Den havde spindelvæv om snuden men var sulten og gnaskede højlydt på kattepillerne.
Jeg havde taget pandelampe på, så jeg kunne fotografere den.
Tog også video af den, men det skal lige redigeres før jeg lægger den på bloggen.

fredag den 17. juli 2015

Pæoner i min have

'Sarah Bernhard' har skøn duft.

Ukendt

'Bowl of beauty'

Ukendt

 
Ukendt


Hvid med en smule rødt i bunden.

'Duchesse de nemours' 

'Buckeye Bell'

'Coral Sunset'


'Flame'

Masser af pæoner i vase giver en overdådig buket

Kyllinger kommer i større hus

Først bar jeg hønemor over i huset. Så tog jeg alle 10 kyllinger i en spand og bar dem over i huset.

De små begyndte straks at skrabe i sandet og tage støvbad, det så bare så sødt ud.
De lægger sig i solen når de tar' et hvil. Så soignerer de sig, og ser ud til at de bare nyder livet.

De har også fundet ud af at drikke vand fra niplerne.
De nyder at de har fået så meget plads.

Storkenæb geranium 'Rose Clair'

'Rose Clair'

Fine farver

Vinrøde iris barbata elatior

De mørk-vin-røde iris har gjort det særdeles godt i år.

De har blomstret længe og har haft gode holdbare stængler.

De står i køkkenhaven, så er der også noget smukt at se på deromme.


søndag den 12. juli 2015

Løvstikke, en krydderurt

Løvstikke - Anethum graveolens

Løvstikke er en af de helt uundværlige krydderurter

Dyrkning: Løvstikke er en flerårig skærmplante, der under blomstring bliver 1 - 1½ m høj. Min kommer ikke i blomst, for jeg skærer halvdelen ned ultimo juni og den anden halvdel skæres ned medio juli. Så holdes planten friskt grøn og der er lækre nye blade at bruge i maden.

Den vil gerne have masser af kompost og hønsegødning, for det er en grådig plante. Del planten hvis den bliver for omfangsrig. Det gøres nemmest ved at grave hele planten op og så hakke den i mindre stykker med spaden.

Det er hovedsageligt de friske blade, der anvendes i madlavningen, men faktisk kan rod og frø også anvendes. Bladene bevarer deres kraftige smag efter kogning og er derfor særlig velegnet i supper, stuvninger og sammenkogte retter.
Den smager af både selleri, porre, persillerod, timian mm. og kan derfor erstatte suppevisken. Løvstikke kan anvendes til kryddersalt. Jeg koger de nye kartofter med et par kviste, som giver en god smag.







torsdag den 9. juli 2015

Clematis 'Nelly Moser'

Nelly Moser clematissen, står et godt sted lige ved terrassen og den kravler helt op i den store buksbom, som står lige på hjørnet for at give læ til haven.
Den store buksbom er blevet flyttet to gange for nogle år siden. Sidste gang var den lidt gul i de første år efter flytningen, men så blev den pæn mørkegrøn igen.

Vi nyder synet af blomsterne, hver gang vi sidder på terrassen og drikker kaffe.