lørdag den 30. april 2016

Hortensia

Mange af de sent stukne hortensier har overlevet vinteren. Nu tror jeg på,
 at disse har fået gode rødder.
De er begyndt at få gødning og vokser rigtigt godt. Bladene har den rigtige grønne farve, som er et godt tegn på planternes trivsel. De gamle blade på stiklingerne er fjernet, og kun de nye skud ses.

Potterne står i stuen i vindueskarmen mod syd, skygget mod sol af bagepapir.
Varmen får de fra en radiator under vinduet og fra solen, når den ellers skinner.
I min store bog om formering, står der, at det korrekte tidspunkt for formering af hortensier, er i maj/juni, når de er begyndt at få nye skud, så dér prøver jeg igen at lave nogle stiklinger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar