Larver (flerfarvet) af stor kålsommerfugl
Grønkålene har haft besøg af kålsommerfuglene, som har lagt æg på bladenes bagside og ud er nu kommet disse mange kållarver, som med deres glubbende appetit sætter det ene blad efter det andet til livs.
Stor kålsommerfugl Pieris brassicae lægger sine gule æg i æghobe på bladenes bagside.
De klækker efter 10 - 12 dage.
Lille kålsommerfugl Pieris rapae lægger sine æg enkeltvis. De er først hvidlige, så bliver de mørkegule eller orange og lige inden de klækker bliver de grå. De klækker efter 5 dage, kun 2 dage hvis vejret er varmt.
Selvom larverne har holdt deres indtog, har vi dog nået at høste rigtig mange broccoli. Først hovedskud og så senere alle sideskud og de smager himmelsk når de lige er friskplukkede umiddelbart inden de koges let og serveres til sommerens retter.
Hvis man lader kålen stå, uden at plukke den, springer den i blomst, til stor glæde for os der nyder synet både af blomster og af flere forskellige skønne insekter, som tiltrækkes af de gule blomster.
Der er en leben uden lige af svirrefluer og humlebier. Det er en stor fornøjelse at lytte til biernes hyggelige brummen.
Kål hører til korsblomstfamilien
Man kan dække kål med bionet, så undgår man larverne.
Der er stadig gode broccoli-skud, der kan plukkes
Ædegilde for stor kålsommerfugl larver
Hun af stor kålsommerfugl Pieris brassicae
De røde grønkål har lysegrønne larver som er fra lille kålsommerfugl
Lille kålsommerfugl larve
Det er faktisk ret spændende at se larven forstørret som her, hvor billedet er beskåret.
Den røde grønkål er fantastisk smuk
Hun af lille kålsommerfugl Pieris rapae
Snyltehveps
Snyltehvepse lægger æg inde i kållarverne. Her klækkes snyltehvepsens larve og æder kållarven op indefra.
Hvepse (gedehamse Vespidae) er faktisk rovdyr, og de har kålsommerfuglens æg på menukortet. De kan ses flyvende nede mellem kålbladene.
Ved ikke hvorfor men jeg hader sådanne larver. Jeg fik også nogle i år og de blev leveret hos
SvarSletvagtlerne. Som nød dem. Der gik næsten maraton i det......
Smukke billeder du viser os og så meget dejligt kål.
God weekend
Knus
Charlotte