torsdag den 12. oktober 2017

Formering af vibeæg Fritillaria


Vibeæg Fritillaria meleagris

En yndefuld forårsbebuder med karakteristiske ternede klokkeformede blomster. Den er særegen, ligner ingen anden plante.
Det er en løgplante og er smuk i det lysåbne skovbundsbed, hvor den blomstrer på oprette stængler i april - maj
Det er en ret vindstærk plante men den er ikke i stand til at klare sig i konkurrencen mod kraftigtvoksende haveplanter. Sammen med andre forårsløg som krokus og scilla er den fantastisk med sit spinkle udseende.

Ydermere er den nem at formere fra frø. Når den er afblomstret går der nogle uger som den bruger på at sætte store svulmende frøstande.

Når frøstandene er tørre, brister de. Så må man ud med en skål og vriste frøene ud af kapslen, inden de drysser ned på jorden.


Sås i så- og priklemuld, gerne iblandet lidt sand.
Til foråret spirer de små frø og det vrimler op med småplanter. 
Lad dem stå i potten eller kassen i to år, derefter kan de plantes ud på blivestedet.

Man kan selvfølgelig også bare lade dem så sig selv på jorden hvor de står.

Her er en ridderstjerne fra julen 2015.

Da den havde afblomstret hen i det nye år 2016 klippede jeg dens stilk af og passede den med vand og gødning hele året indtil sidst i oktober. Den stod ude hele sommeren sammen med georginerne. Har overvintret på et meget køligt men frostfrit loft og visnede helt ned.

 I følge mine notater skulle den så begynde at skyde i marts men da der intet skete, tog jeg den ud i maj og begyndte da at vande den. Så kom der gang i den og snart stod den med et fint skud og fik også blade. 

Den fik også lidt gødning

Den blomstrede i juni med den skønneste hvide blomst




2 kommentarer:

  1. Hyggelig blog du har - denne ser ud til at blive meget flot
    god søndag
    Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Annette
      Tak for kommentaren, det er altid hyggeligt at få en lille hilsen.
      Ridderstjernen blev meget flot, helt hvid med lime svælg, men lidt mærkeligt at se den blomstre om sommeren.
      Du har også selv en dejlig blog, som jeg følger, både med hensyn til have og hækling.
      Kh. Ingeborg

      Slet