søndag den 10. december 2017

2. søndag i advent med snedække

En herlig weekend hvor sneen faldt og blev liggende og understøttede den dejlige julestemning sammen med bagningen af vanillekransene. Hyggelige timer med 2 lys tændt i adventskransen og julemusik i radioen.

Vanillekransene blev formet af den gamle kødhakker
Opskriften er fra 'God mad Let at Lave' bogen, med en hel vanillestang som hakkes fint, og mandler.
Bogen er gammel, jeg har haft den i de sidste 35 år og
 den er efterhånden blevet lidt laset af flittig brug

Sneen ligger hvidt stille og lyser så dejligt op i landskabet

Træerne er så smukke med det hvide drys

Hønsehuset som også var fint pyntet. Hønsekyllingerne 4 stk. er ikke begyndt at lægge æg endnu, selvom de er blevet over et halvt år, men vi befinder os jo også i den mørke årstid, så jeg forventer først de begynder til foråret. Hønemor lagde æg i nogle uger, så stoppede hun sidst på efteråret.

Hønsene valgte at blive inde i hønsehuset. Selvom døren stod åbent hele eftermiddagen, vovede de sig ikke ud i de hvide omgivelser. De plejer ellers at gå deres faste runde og skrabe efter småkravl, men ikke i dag.

Solsorte og andre småfugle futtede rundt i buskene

Køkkenhaven

Jordbærplanterne er dækket af sneen

Komposteren som bruges til køkkenaffald

Porrer, persille, broccoli og grønkål ligger lunt under snedækket

Der blev også kogt norske gærklejner


Med citronglasur smager de himmelsk

2 kommentarer:

  1. Dit indlæg emmer af december hygge. Citronglasur på klejnerne vil jeg da prøve i år, det lyder lækkert.

    SvarSlet
  2. Dejlige stemningsfyldte billeder kære Ingeborg. Er simpelt hen nødt til at prøve de klejner... uhhhmmm
    Rigtig god dag

    Knus, Lone

    SvarSlet