Nye gummistøvler indkøbt i en kort sommermodel, der er behageligt at stikke fødderne i hvis vi igen skulle få en meget varm og lang sommerperiode, som i 2018
Nr. 2 drivhus under opførelse
Der er gravet ud til sokkel og den er støbt i beton og lecablokkene er sat ovenpå.
Drivhuset opføres i umiddelbar nærhed af det første og begge er på 10 m²
De er fra vores gamle have hvor vi boede tidligere, som vores ældste søn og svigerdatter har overtaget
Her er der sat anden og sidste række bloksten på soklen
Noget tørret ler fra jul som jeg ikke fik brugt, er med en hammer banket i småstykker, og
så kan det blandes i sandjorden og gøre gavn med at holde på fugt og næring.
Vores lille kviekalv "Krølle" dier ved ko mor i det skønneste solskin
Den vokser rigtig godt og følger med de andre rundt på hele græsmarken.
Nogle gange ligger den ned mens komor og storebror går og græsser og andre gange ligger hele flokken ned og tygger drøv og hygger sig.
Det er en dejlig udsigt, som jeg nyder når jeg går i haven, som ligger lige op til græsmarkerne mod øst og syd.
Den kan også godt finde på at nippe lidt til høet.
Vi kæler med den hver dag for at gøre den tam, den er dog stadig lidt kilden hen ad ryggen, så bliver den helt svejrygget, når man klør den på ryggen.
Men den kan godt lide at vi snakker med den, den er helt rolig og nyder at blive kløet på halsen.
Hullet er gravet ud til at skulle indeholde en rose. Et godt stort hul er nødvendigt for vi fylder lerjord og hestemøg i nederst og så jord ovenpå, inden roserne plantes, for at give planten den bedste start.
Vi har fået leveret en stor bunke lerjord til netop dette formål at forbedre jorden til roserne
Hestemøget leverer vores 5 fjordheste
Hestemøg er et dejligt jordforbedringsmiddel, ligesom det samtidigt er næringsrigt
Iris reticulata, våriris, fra sidste forår, er her spiret med mange små nye yngleløg
De er blevet plantet ud i en potte og står nu i drivhuset.
Senere skal de plantes ud i haven på et solrigt sted og så bliver det spændende hvornår de blomster.
Iris reticulata fra foråret 2018
Det er hyggeligt at læse om og se billeder fra det, I har gang i her i foråret.
SvarSletVi synes det er dejligt at gå i haven og passe dyrene, vi nyder ro`en og hygger os med de forskellige projekter.
SletHilsen Ingeborg
De nye gummistøvler ser godt nok gode ud.
SvarSletHvor bliver det dejligt med de 2 drivhuse, og det rum der opstår imellem dem. Der er gang i mange ting hos jer, god ide med jordforbedring til roserne med lerjord og hestemøj.
Ønsker jer et skønt forår.
Kærlig hilsen Anette
Hej
SletMellem drivhusene har vi planter om at sætte gladiolus-løg. Der kan de stå i godt læ uden at blæse omkuld.
Vi må forbedre jorden til roser især, for det er meget bart jord (sandjord) vi har.
Tak for ønsket om et skønt forår og i lige måde.
Pøj pøj med nomineringerne, jeg har stemt på dig.
Kærlig hilsen Ingeborg
Jeg takker for kigget, rigtig flotte billeder som er fulde af liv.
SvarSletRigtig fine dyr, hvad race er de ? Og rigtig god ide med et ekstra drivhus, det kan man aldrig få for meget af.
Vi har selv tilgode at få vores første drivhus, men det står højt på ønskelisten, næst efter en tyrekalv og en kompakttraktor :-)
Men generelt ser det jo dejligt ud hos jer, og det er altid dejligt at komme igang igen med den nye sæson.
Hos os har vi pt mere travlt med at anlægge nye folde, så vi kan få plads til en tyrekalv og få flyttet minigrisene rundt fra vinterfoldene til sommerfoldene, derudover har vi travlt med udrugninger af ællinger i massevis, det er altid en fornøjelse.
Hvis det skulle have din interesse kan du se vores gratis programserie via linket herunder, den omhandler bondelivet og livet som selvforsyner.
https://www.youtube.com/watch?v=qVeax_7EiBQ&list=PLDwulVzpb0XODN1rnnt2Kq_VsEx-V-gLw
Hej
SletTak for de pæne ord. Racen er Dexter og de er dejlige små men hårdføre og kælver nemt selv.
Håber snart I får et drivhus, det er bare dejligt.
Har set jeres programserie og alle jeres skønne dyr. Hyggeligt at høns og ænder ligger rundt omkring og ruger.
Hilsen Ingeborg