lørdag den 27. juli 2019

Deling af agapanthus, skærmlilje



Denne Agapanthus har i løbet af ca. 4 år fyldt potten godt ud med rødder. Nogle af rødderne voksede nedenud af pottens huller og ned i jorden.
Enten skal den i en større potte med mere plads eller deles i flere små planter.
Agapanthus'erne er sent på den i år, pga. maj måneds frostnætter.

Jeg vælger at dele her først i juni

Det er én stor sammenvoksning, lige derfra hvor bladene vokser frem.
Jeg bruger en kniv, som let skærer igennem den sprøde, saftige rod

Rødderne viser at Agapanthus er fyldt med kraft og energi og efter omplantning vil den hurtigt tage fat og vokse til en ny dejlig skærmplante og fremkomme med de yndefylde og unikke skærme som er så kendetegnende for Afrika's smukke skærmlilje.

Der var 4 fine skud med grønne blade, så denne ene plante blev til 4 nye enkelt-planter, klar til at blive plantet i individuelle potter og vokse sig store og blomstre.

Det er jo en hård omgang de har været igennem, så måske blomstrer de først til næste år.
De passes med vand og gødning hele sommeren, så de kan samle kræfter til blomsterskuddene. De plejer at få flydende tomatgødning i sommer-perioden.

Til efteråret kommer de ind i tørvejr og står lyst og frostfrit gennem vinteren.
Hver potte får kun ca. 1 dl. vand i måneden. 
Planterne kan risikere at rådne, hvis jorden bliver for våd.

5 af de delte Agapanthus har sat blomst her sidst i juli.

Samlingen tæller 3 forskellige:

A. 'Donau' lyseblå
A. 'Purple Haze' mørklilla
A. 'Purple Fountain' mørklilla

Tay-bær

De smager sødt og dejligt sommerligt

Sump-iris

Sump-iris



Nældens Takvinge
 i krydderurten citrontimian på terrassen.

Ellers er det jo mest Tidsel-sommerfuglen som har været den altdominerende i år.
Den har været overalt i stort antal. Akkurat som jeg husker mine barndoms-somre, hvor der var mange forskellige sommerfugle.

Lille og stor kålsommerfugl har vi også mange af, på besøg i kålbedet.

Ærte-blomst

Vi har dem i drivhuset, hvor de udsender deres delikate duft, 
fra de helt perfekte blomster, i ly for regn og blæst.

Egentligt skulle de have været plantet ud i en række i køkkenhaven, men det blev hele tiden udskudt fordi det blev ved med at blæse med kold vind og så voksede de efterhånden fast i jorden, så de måtte blive hvor de var.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar