mandag den 9. oktober 2017

Formering af jordbær

Jordbær formeres let, ved at tage udløberne fra 1. års planterne (dvs. fra de planter, der sidste år blev sat som stiklinger) så snart de viser sig og lægge dem i potter med jord, således at udløberne kan sætte rod i jorden og starte den nye plante så hurtigt som muligt.
Stiklingen kan holdes på plads med en sten

Når stiklingen har fået rødder (ryk forsigtigt i planten for at se om den sidder fast) klippes stænglen over, så der ikke længere er forbindelse mellem moderplanten og stiklingen

De ældste blade kan klippes af så bladmasse og rod passer sammen i størrelse

Vi har sorter af:

 Honeoye, tidlig og syrlig
Polka, mellem, velsmagende og højtydende
 Senga Sengana, mellem, velsmagende


Stiklingen kan selv sætte en udløber, men det vil tage for meget energi fra stiklingen, 
så derfor knibes den lille ny udløber væk så snart man opdager den.

Væk med udløbers udløber

Rødderne vokser hurtigt ud af pottens bund, hvis de står på jorden, så må stikling med jord lige tages ud af potten og ind igen, evt. med lidt ekstra jord i bunden ellers kan de gro fast. Sker det at de gror fast, ødelægges rødderne når man flytter potten og det er uhensigtsmæssigt, da vi jo gerne skulle bevare rødderne intakte. 

Nu har de nye jordbærplanter godt ved og de kan stå i potten indtil de kan plantes ud på blivestedet, gerne sidst i juli eller i begyndelsen i august. Så får man fine og kraftige planter året efter.

De resterende udløbere, der ikke skal bruges til nye planter, klippes alle af, således at første-års planterne ikke skal bruge energi på at udvikle udløberne til nye planter.

Vi var til fødselsdag i familien forleden dag og jeg havde bl.a. taget 10 nye jordbærplanter med i en æske, og det blev hun rigtigt glad for, så jeg håber hun får stor fornøjelse med dejlige jordbær til næste år.



onsdag den 4. oktober 2017

Køkkenhylden

Vores lille køkkenhylde
Den er hyggelig med fyrfadslys i stager og med blomster
Den tilfører køkkenet lidt gammel stil og varme

En gammel porcelænsvase
Den hænger altid på sin plads på hylden og fyldes med skiftende blomster

Den er praktisk til ophæng af viskestykker og håndklæde

En yndig lille romantisk duftpose med broderede lavendler
Købt på Gimsinghoved plantemarked i Struer

En dejlig buket af sommerens skønne blomster

Pæon 'Sarah Bernhard'
Den dejligste af mine pæoner

Sct. Hans Urt

Nellikerod Geum coccinium 'Mai Tai' 
Højde 30 - 40 cm
Laksefarvet og god bunddække plante
Meget velegnet til snit
Købt på plantemarkedet i Kiekeberg i Tyskland i foråret

Pæon pink
Paeonia lactiflora 'Königin Wilhelmina'

Studenternellike

Sct. Hans Urt 
Mens de stadig er grønne er de gode til fyld i buketter

Studenternellike
Denne passer godt til galaxeblads blomster spir, de har samme nuance

Blomster-spir fra Galaxe-blad

Geranium

onsdag den 20. september 2017

Lyserøde georginer

Øverst fra venstre: Picola, ukendt, Pisa, Stolze von Berlin
I midten fra venstre: Amaran Candyfloss, Gerrie Hoek, Silver Years
Nederst fra venstre: Onesta, Sandra

Min absolutte yndlings georgin 'Picola'
Den er perfekt i størrelse, stive lange stilke, mange blomster,
 behøver ingen opbinding og den rigtige lyserøde farve.

Ukendt

Pisa

Stolze von Berlin

Amaran Candyfloss

Gerrie Hoek

Silver Years
Sart rosa

Onesta

Sandra

torsdag den 14. september 2017

Kække kål-larver

Larver (flerfarvet) af stor kålsommerfugl 

Grønkålene har haft besøg af kålsommerfuglene, som har lagt æg på bladenes bagside og ud er nu kommet disse mange kållarver, som med deres glubbende appetit sætter det ene blad efter det andet til livs.


Stor kålsommerfugl Pieris brassicae lægger sine gule æg i æghobe på bladenes bagside. 
De klækker efter 10 - 12 dage.

Lille kålsommerfugl Pieris rapae lægger sine æg enkeltvis. De er først hvidlige, så bliver de mørkegule eller orange og lige inden de klækker bliver de grå. De klækker efter 5 dage, kun 2 dage hvis vejret er varmt.

Selvom larverne har holdt deres indtog, har vi dog nået at høste rigtig mange broccoli. Først hovedskud og så senere alle sideskud og de smager himmelsk når de lige er friskplukkede umiddelbart inden de koges let og serveres til sommerens retter.

Hvis man lader kålen stå, uden at plukke den, springer den i blomst, til stor glæde for os der nyder synet både af blomster og af flere forskellige skønne insekter, som tiltrækkes af de gule blomster.

Der er en leben uden lige af svirrefluer og humlebier. Det er en stor fornøjelse at lytte til biernes hyggelige brummen.

Kål hører til korsblomstfamilien

Man kan dække kål med bionet, så undgår man larverne.

Der er stadig gode broccoli-skud, der kan plukkes

Ædegilde for stor kålsommerfugl larver


Hun af stor kålsommerfugl Pieris brassicae

De røde grønkål har lysegrønne larver som er fra lille kålsommerfugl

Lille kålsommerfugl larve




Det er faktisk ret spændende at se larven forstørret som her, hvor billedet er beskåret.

Den røde grønkål er fantastisk smuk



Hun af lille kålsommerfugl Pieris rapae

Snyltehveps

Snyltehvepse lægger æg inde i kållarverne. Her klækkes snyltehvepsens larve og æder kållarven op indefra.

 Hvepse (gedehamse Vespidae) er faktisk rovdyr, og de har kålsommerfuglens æg på menukortet. De kan ses flyvende nede mellem kålbladene.