Smukt snelandskab at stå op til. Alt bliver så fint at se på, med den hvide pynt. Gik en tur rundt i haven for at nyde synet af buske og træer, der stod i deres fineste pragt. Håber mange børn og deres voksne har nydt en tur med kælken på skibakken.
Min buksbom terrasse er blevet helt som jeg forestillede mig, i sin tid hvor jeg formerede de små stiklinger. Den er både hyggelig at sidde og nyde en kop kaffe på og smuk at se på. Det er faktisk en skulptur i haven med den stramme form. Ih.. hvor jeg glæder mig til sommer så terrassen igen kan blive benyttet i en velfortjent pause mellem alle havens gøremål.
Her er en mini-elm som står foran stedsegrønne buske af benved med en fantastisk smuk lyseblå himmel som baggrund (billedet er fra i går)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar