lørdag den 19. november 2016

Snøftes søde femlinger

Den 31. august skulle vi flytte om på nogle gamle vogne i vores hal 
og opdagede disse kære femlinger.

Snøfte havde valgt at bygge rede i vores maskinhal, hun havde fundet et lidt afsides sted, hvor vi ikke lige kommer forbi hver dag. Havde bygget en dejlig varm rede af halm under en gammel kedeldragt, som var efterladt på gulvet. 

De små pindsvineungers pigge var helt bløde.

Vi flyttede reden og de fem unger nogle få meter og efter en times tid begyndte Snøfte at flytte hele familien. Hun tog ungerne, én efter én, i munden, og bar dem kærligt, som en anden kattemor, hen i den anden ende af hallen, hvor der var mere ro, under en gammel halmvogn.

Da der kun var to tilbage i reden, så jeg til dem igen og de små rullede sig sammen og pustede sig op og udstødte et sødt lille snøft, som jo selvfølgelig var et forsøg på at skræmme nysgerrige pindsvineelskere væk.

I oktober var den lille familie flyttet udenfor under nogle træer, under en gammel rusten blikplade.
Der var en tydelig lille sti, ind under blikpladen og de små vandrede ud og ind. De gik rundt i den gamle have og så nuttede ud og spiste biller og larver.






Vi lavede et godt pindsvinebo af tykke brædder, der kan holde på varmen og med en 50 cm lang, lav og smal indgang, for at undgå at katte går derind. Der er bund i og vandtæt tag. Den blev placeret under en gammel rhododendron, så der er læ for vinterens storme.

Håber de finder sig godt til rette og bliver i området, til nytte og hygge fremover.


4 kommentarer:

  1. Hej Ingeborg.Som Marie skriver.........fin historie om den lille pindsvine familie.
    Godt at de selv fandt et fint sted i haven.
    Havde selv en pindsvin for mage år siden.
    God aften Jette



    SvarSlet
  2. Hej Ingeborg

    Hvor er du heldig at se sådan en redefuld! Det tror jeg er de færreste der har oplevet. Jeg bliver da i hvert fald lidt misundelig :-).

    Mvh. Gitte

    SvarSlet
  3. Sikke en fantastisk oplevelse<3 og sød historie!

    SvarSlet