Køer, heste, høns og duer

Den 26. februar kom denne lille fyr til verden. Det var en frostkold nat, den kom, men både kalv og ko har det fint med at være ude i kulden. Kælvingen klarede koen selv og kalven finder selv yveret og drikker mælk. Det er en god og rar lille Dexter-ko.

Her er kalven blevet pakket lidt ind i hø, for den kolde østenvind. Den er bare så nuttet.

Ko-mor snuser til sin lille nyfødte kalv og vogter godt på den. Koen har en helt specielt kaldelyd, den bruger for at holde kontakt til sin kalv.

 Jeg mindes som barn at vores køer lød på samme måde. Dengang blev kalvene dog fjernet umiddelbart efter fødslen, for det var jo ikke amme-kvæg som vores, men 12-14 malkekøer, som skulle producere mælk til konsum. 

 De har også et hus med strøelse men de foretrækker at være ude selvom det er frostvejr. Ret sejt synes jeg.

Hestene tager sommetider en hurtig løbetur og fjoller rundt og bider efter hinanden for sjov, så kommer de tilbage og er helt forpustede fordi de er lidt for fede og i dårlig form her om vinteren, hvor de ikke bliver brugt til rideture eller for vogn.

Håber det snart er slut med sneen så havestolen kan bruges til at slå sig ned på med en kop te og nyde havelivet og bare sidde og drømme om duftende roser, søde jordbær og knitrende ærter.

Den 11. marts var vi på vej til morgenkaffe men ud af øjenkrogen fik jeg øje på årets første vibe på vores mark. Det er altid et glædeligt gensyn (Til venstre i billedet)

" Kom sydvest som frosten tvinger, kom med dine tågevinger, kom og løs den bundne jord"

Sydvestens tågevinger kom den 11. marts og hvor var det dejligt med de milde vinde, ja der var nærmest vindstille og lunt. Det var nok også derfor viben havde fundet vej til vores mark netop i dag.

Duerne er alle ude i volieren. Det må de finde sig i, når der bliver muget ud inde hos dem.

De er hurtige til at komme tilbage til deres æg eller unger, efter endt rengøring.

I trætoppen sidder to skønne stære og synger og efterligner alle mulige lyde. De er vældig gode til at imitere alt hvad de hører. Engang havde vi en stær der kunne gø som vores lille pomeranian hund, det lød sjovt.

Hønsene nyder altid at komme ud og strejfe om i haven og på marken. I begyndelsen gik de i et område som var hegnet ind i volierenet, men det hoppede de snart over, så nu bliver de lukket ud til middag og går helt frit omkring hele eftermiddagen og indtil de senere selv går ind, når det begynder at mørkne.

Ældste søn har lavet kartoffel-spire-kasser og de er godt fyldt op med flere forskellige sorter til forspiring. Kasserne står lyst og med ca. 12° C vil de snart danne stærke og kompakte spirer, så knoldene får et godt forspring inden de kommer i jorden. Kasserne står på hans loft og vi har "lejet" et par kasser til vores sætte-kartofler.

De små spirer myldrer allerede frem i lyset.