Hønsene er begyndt at lægge æg igen, og det er hver dag spændende at kigge efter hvor mange de har lagt i de to reder.
I dag var der 3 æg, så nu er hønekyllingerne også begyndt at lægge æg, det er skønt
Den grønne blomst til venstre er 'pletter i luften'
Forår i køkkenvinduet i en lerpotte med vår-iris, hornvioler og krokus
Æg og en fjer fra hønsene pynter ovenpå et dække af hø
Grene fra hængebirk er snoet om ler potten øverst for at efterligne en rede
Dejlige æg fra vores øko høns, som hver dag er ude på en fritgående tur rundt i haven og i læbæltet, hvor de går deres faste runde.
En lille hvid porcelænshare
Mirabellegrene er hentet i skoven og det tager kun få dage for de fine blomsterknopper at springe ud med de yndigste hvide blomster og med en dejlig duft
Æggene i kurven ligger på hø som vi har avlet på vestmarken. Det dufter godt når man henter et bundt til at strø hønsene i og til at ligge i deres reder
De søde påske får har jeg købt på et loppemarked. De er fra firmaet Schleich, som fremstiller dyr i høj kvalitet og som man også kan købe i legetøjsbutikker
Et lille romantisk papirsophæng med hare og kylling
På cafébordet ude foran køkkenvinduet har Bugge, vores kælne kat, fundet et fint udsigtspunkt, hvor hun kan sidde og overskue hele gårdspladsen og vente på at vi kommer ud og nusser med hende.
Tågen ligger tungt over landskabet, men mange viber og store flokke af stære og kvækerfinker slog sig i dag ned på marken mod syd og gik og søgte efter føde.
Over marken hang flere lærker og sang deres glade triller.
Senere på eftermiddagen sad stærene i trætoppen og sang kækt og pludrende - det er så hyggelig
Åh det er fantastisk når hønsene lægger æg.
SvarSletJeg går og venter på det bliver vagtlernes tur.
Men tror der er for koldt og for meget sne endnu.
God dag
Charlotte
Hej Charlotte
SvarSletJeg håber at det snart bliver varmere og lysere, så der kan komme gang i dine vagtlers æglægning.
Kh. Ingeborg
Så fine forårs og påske billeder. Der er ikke noget bedre end nylagte æg med orange blomme mums
SvarSletMan kan fornemme foråret er nær
Rigtig god dag
Knus Lone
Tak:) Ja...dejligt at foråret rykker nærmere. God dag herfra.
SvarSletKh. Ingeborg