søndag den 25. januar 2015

Blomster i Grønland

I sommeren 2014 var jeg i juli ti dage i Grønland for at holde ferie hos min bror i Ilulissat. Der var mange fine blomster. Her er det klokkelyng og der bliver også lavet meget velsmagende honning i Grønland.

Det blev en rigtigt dejlig ferie med lange vandreture og sol døgnet rundt. 

Vi gik mange lange ture og oplevede store tæpper af blomster, på flere hundrede m2



Her er min bror og jeg fotograferet med isfjorden i baggrunden. I det fjerne kunne vi høre bragene når isbræen kælver. Der var koldt dernede ved fjorden, men stille og solrigt. Det var helt fortryllet og man kunne let forestille sig snedronningen komme kørende i sin kane. Vi så hende nu ikke og tog kun en isklump med os, som vi smeltede og drak. Det var dejligt køligt ovenpå en hård vandretur.



Der var også rigtigt mange smukke isbjerge. Solen skinnede døgnet rundt - det var SÅ skønt.
Det var alligevel nemt at falde i søvn, for efter de lange vandreture i bjergene og alt den friske luft, var vi meget trætte når vi kom hjem.

Jeg havde ikke forstillet mig sådant et blomsterflor i det kolde Grønland.

Tænk at de kan nå at blomstre i den korte sommer.



Dette er fra Disko-øen. Der var mange små vandfald omgivet med dette fine lysegrønne mos.
Det var bare SÅ smukt.

Et isbjerg fotograferet fra Disko-øen hvor vi boede i et lille sommerhus et par dage. Vi kunne med mellemrum høre bragene fra isbjergene i det fjerne. Nogle gange var det et isbjerg tæt på der brækkede et stykke af, og vi kunne høre et højt drøn og et ordentligt skvulp når det faldt ned i vandet.

Her voksede også kvan som var meget eftertragtet at bruge i snaps og madlavning.


Mosset omgiver hvert vandfald



lørdag den 24. januar 2015

Høst af flettepil

Høstede mine flettepil i går. Jeg har to forskellige slags. De står i køkkenhaven og optager blot 4 m2

Den ene slags er meget lang og tynd og fantastisk bøjelig, rigtigt god at flette med. Jeg bruger dem bl.a. til at danne en ring som jeg så fletter kranse omkring.

Denne krans er flettet rundt omkring en pile-ring, der er lavet af så lang en pilegren at den kan vikles tre gange rundt, så ringen bliver stabil, så kan kransen f.eks. hænge på en dør.

Kransen er flettet af forskellige materialer fra have og skov.



Juletræ med januar-sne

Smukt snelandskab at stå op til. Alt bliver så fint at se på, med den hvide pynt. Gik en tur rundt i haven for at nyde synet af buske og træer, der stod i deres fineste pragt. Håber mange børn og deres voksne har nydt en tur med kælken på skibakken.

Min buksbom terrasse er blevet helt som jeg forestillede mig, i sin tid hvor jeg formerede de små stiklinger. Den er både hyggelig at sidde og nyde en kop kaffe på og smuk at se på. Det er faktisk en skulptur i haven med den stramme form. Ih.. hvor jeg glæder mig til sommer så terrassen igen kan blive benyttet i en velfortjent pause mellem alle havens gøremål.

Her er en mini-elm som står foran stedsegrønne buske af benved med en fantastisk smuk lyseblå himmel som baggrund (billedet er fra i går)

søndag den 18. januar 2015

Fuglehuset blev til dueslag

Fuglehuset har stået tomt i flere måneder men nu er der flyttet duer ind og jeg kan se dem fra køkkenvinduet, det er vældig hyggeligt. 

Så snart vi går ud kan vi høre deres kurren. Det er dejligt at der atter er aktivitet i huset.

De er søde og tamme, desværre kan vi ikke have dem til at flyve frit, da vi har rigtigt mange musvåger og høge i området. For et par år siden fløj duerne frit en dag og da forsøgte en duehøg at angribe en due - heldigvis uden held - selvom vi var få meter fra duerne, der sad på taget. 


søndag den 11. januar 2015

Gammel krukke

En gammel krukke som jeg har købt i en genbrugsforretning passede helt perfekt til en potte med blå perlehyacinter.

Perlehyacinterne strækker sig hurtigt i stuens varme men da krukken er høj står de fint.

lørdag den 10. januar 2015

Forårsløg

Mens stormen raser udenfor snart i regnvejr snart i solskin
 hygger jeg mig indendørs med lidt forårsløg.

Denne lille skål har jeg købt hos Hyldeblomsten i Struer - synes den passer så godt til forårsløgene med sin lysegrønne farve og formen er som en tulipan der åbner sig.

De søde blå perlehyacinter giver et friskt pift til stuen.

onsdag den 7. januar 2015

Hyacinter

To forskellige hyacinter. Den til højre er sart rosa og den til højre er lyserød.
Rigtigt gættet, jeg er vild med lyserød og rosa.


Jeg synes den sart rosa er den smukkeste.
Dens blomster er lidt større end hos den lyserøde og den dufter skønt.
Efter afblomstring vil jeg sætte dem ud i haven og håbe de kan komme igen til næste år.


Lyserød hyacint med fantastisk duft.
Jeg stiller altid en hyacint på badeværelset i julen, så dufter det dejligt når man kommer derind.