Formering af surbær er nemt. Jeg klippede sidste forår 10 cm. stykker af de yderste grene af en plante jeg havde købt. Stak dem i potter med vores havejord og holdt dem fugtige hele sommeren, hvor de stod lige indenfor i drivhuset, let skygget.
De skyder nye blade alle som én. Fantastisk.
Det er en rigtig god og hårdfør plante. Den kan bruges som læplante,
er smuk i haven og bærene er det sundeste af det sunde. Jeg bruger bærene i saft blandet med mirabeller og solbær.
Aroniabær er kendt som verdens bedste antioxidant.
Første gang jeg gjorde bekendtskab med planten, var en dag for 4 år siden, vi var ude at køre en tur og ville besøge et lille privat værksted med husflid af træ. Det var meget flinke mennesker på den store gård og de inviterede på kaffe og nybagt franskbrød med aronia marmelade, som vi fik en masse godt at vide om. Sjovt hvad et tilfældigt møde kan gøre.
Læs mere om bærene hos Staudeengen
Linket er tilfældigt valgt, jeg får intet for henvisningen. De har en flot hjemmeside med gode billeder.
Så dejligt at du har succes med dine aronia stiklinger.
SvarSletJeg har også erfaring for, at aroni er rigtig god til at selvså sig - synes jeg finder små planter mange steder i haven.
Hej
SvarSletTak for dine fine anvisninger, det er dejligt med billeder, så man kan se hvad man skal gøre :)
Klipper du topskuddet af aroniastiklingerne, ligesom man gør det med stauder eks. hortensia?
Hej Tokeren
SvarSletDet glæder mig at du er blevet inspireret af mine billeder og vejledning.
Ja, jeg klipper eller knækker det bløde af topskuddet. Så skyder de i bladhjørnerne og bliver dermed flergrenet helt nedefra.
Kh. Ingeborg