Tidlig morgen sidste onsdag, så mit cafébord således ud.
Lidt sne var faldet i løbet af natten. Bordet er rykket ud så jeg kan se den fra køkkenvinduet. Det ser hyggeligt ud om aftenen når lanternen er tændt. Cafésættet er fra Ikea, det er billigt og kan klappes sammen, men i år har jeg valgt at lade det stå ude hele vinteren og pynte op med forskelligt materiale alt efter højtiderne og årstid.
Det er endnu ikke helt forår - men frosten påvirker ikke stedmoderblomsterne synderligt.
Stedmoderblomst eller hornviol er nogle af de få blomster, som godt kan tåle lidt frost og sne.
Minipåskeliljerne kan også tåle frosten.
Våriris iris reticulata holder længe udendørs. Iris er min yndlingsblomst, De findes i forskellige farver og størrelser. Blomstringen strækker sig fra det tidlige forår til hen på efteåret. Det er en skøn blomst til vasen og er dejlig at bruge i dekorationer. Desuden er de nemme at dyrke i haven og så kan man altid lige hente en buket. Der er næsten lidt orkidé over dem.
Så er der kommet lidt forår over plantebordet, vintergæk, hornviol, minipåskelilje og hyacint hilser mig velkommen hver gang jeg kommer forbi - det er skønt at have det så tæt på. Bordet står lige udenfor vores indgangsdør.
Lyseblå hornviol, små, men de skal nok vokse til og komme til at udfylde hele potten.
De røde lerpotter samler jeg på. Hver gang jeg er på loppemarked søger jeg altid efter flere til samlingen. Hvis jeg så kan finde nogle med patina, er det ekstra godt. Glæder mig til sommer hvor der kommer gang i kræmmermarkederne igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar