mandag den 22. oktober 2018

FrilandsChrysanthemum

Rosen er Lady of Shalott (engelsk rose) og orange chrys

I juni købte Bent nogle bakker med forskellige frilands-chrysanthemum og de står nu kraftige og buskede med masser af blomster i skønne farver. Dog er nogle endnu kun i knop.

2 bakker rød
1 bakke gul
1 bakke hvid
1 bakke bronce
2 bakker lyserød
1 bakke blandede farver

Orange (fra bakken med blandede farver)
Denne orange chrysanthemum er brugt i buketten på øverste billede, hvor den fremstår mørkere. 

Rød og orangerød

Disse 3 spandefulde skal pynte i dekorationer til Sørvad Plejehjem's 50 års jubilæum

Lillarød (foto i solskin) købt på torvemarked i Odense

Lillarød (foto i overskyet vejr)

Rød (bagsiden af kronbladene er orange)

Orangerød

Hvid med gul midte

Lilla

Gul

Creme (fra bakken med blandede farver)
Den er fuldstændig bedårende og har samme nuance som Dahlia "Cafe au Lait"

Den cremefarvede øverst sammen med den hvide med gul  midte

tv. Rød med orange bagside. th. rød

øverst fv. lillarød, rosa, lyserød 'Romeo'
nederst fv. lilla, lilla

Lillarød












torsdag den 18. oktober 2018

Fra agern til egetræer

Agern er lige nu klar til at spire og blive til nye egetræer. På billedet er spiren allerede begyndt at titte frem, så de er sprængfyldt med energi og vil hurtigt kunne frembringe et lille egetræ hvis de bliver lagt i jorden.

Bladene er begyndt at få flotte høstfarver

Der var et lille spring i rækken af egetræer, der spirede i foråret,  så her blev de to agern lagt

Når man bor på landet og har skov og læbælter, kan man altid bruge et par egetræer

Japansk Ahorn sået

Jeg fik forleden 236 frø af den smukke japanske ahorn Acer japonicum Aconitifolium fra min gamle have, som ældste søn og svigerdatter overtog i 2016

Vingerne blev klippet af frøene så de er nemmere at håndtere. De er sået i halvt sand og halvt spagnum og lidt perlite blev også blandet i, for at gøre jorden mere luftig

Flamingokasser er fantastisk gode til såning. De kan stå ude og klare frost og regn og så er de lette at løfte og flytte rundt på.

Efter såning blev frø og muld dækket med småsten for at forhindre mos og andet ukrudt i at spire.
Til sidst er der sat trådnet over kassen for at katte, fugle og høns ikke skal skrabe i jorden.
Kassen er sat ude under nogle store fyr hvor der er skygge det meste af dagen og læ.

De fleste af frøene forventes at spire i foråret (2019) og de små træer skal vokse videre i kassen indtil efteråret 2020, hvor de skal prikles ud og have mere plads.

Japansk ahorn er et mindre løvfældende træ med smukt efterårsløv.


Smukke fligede blade. Grønne om sommeren og rødbrune i efterårstiden








mandag den 8. oktober 2018

Slåenbær til kryddersnaps

Vi har slåen buske i skovbrynet, hvor de danner tætte krat.  De fleste er ca. 2 m høje og rigt forgrenet og tæt besat med spidse torne. I foråret dækkes buskene med små hvide blomster. 

Sidst på sommeren kommer de små 1-1,5 cm kuglerunde og blåduggede frugter, der modner i løbet af oktober. Smagen er meget snerpende, besk, indtil frugterne har fået frost, som får sødmen frem.

 For at undgå at fuglene så tager dem, plukker vi dem nu hvor de er modne men inden de får frost. 

Der var ikke mange bær - blot nogle få spredt rundt på buskene

Efter at have gået hele skoven rundt i brynet gav det cirka 1 liter mål fuld

Små fine mini-blommer

De er nu lagt i fryseren indtil de skal lægges i 
Brøndum Snaps her sidst i oktober og er klar til julefrokosten.

Slåensnaps er en af de klassiske kryddersnapse og smager af en skøn blanding af 
frugt, vanille og mandler 

På turen rundt i skoven er der også mange smukke rosenbuske med fine blanke røde hyben
I denne busk havde en lille fugl haft sin rede, godt skærmet af den tornede rosenbusk 

I skoven står også æbletræet med misteltenen. Den vokser fint og det er altid spændende at komme hen og se hvordan det går med den lille halvsnylter.

 Trods den tørre sommer ser det ud til at den klarer sig fint. Der var endda 2 æbler på træet, som er en Elstar

I køkkenvinduet står nu alle de grønne vaser. 
De fleste er købt i genbrugsbutikker gennem de sidste mange år, og er sjove at gå på jagt efter.
Det er vinterasters i den mørkegrønne Mynte kande.










søndag den 7. oktober 2018

Cypres formering


Vi har disse store cypresser, som giver dejligt læ og som vokser godt på vores meget sandede jord.
Cypresserne skal formeres, så de kan blive plantet og danne indvendige hække i haven
Det er nemt. Jordblandingen er spagnum (ugødet) og sand og perlite.

 En flamingo-kasse blev fyldt med stikkemediet (jordblandingen)
 Små stiklinger blev revet af grenene.


Der blev lavet huller i jorden med en kniv og stiklingerne blev stukket i hullerne og trykket godt fast

De ligner små mini-træer 
Da kassen var fyldt blev der vandet fra en vandkande med spreder, 
så vandet fik tid til forsigtigt at trække ned, uden at skylle jorden væk.

Kasserne blev sat i læ under nogle fyrretræer og her skal de stå indtil stiklingerne har udviklet rødder som de sandsynligvis gør i løbet af 2019. Så er de klar til at blive priklet ud i rækker i foråret 2020.
De vokser hurtigt, når de først bliver priklet ud hver for sig.

Fine bønnefrø


Albertines Buskbønne Haricot vert Amstel

Planterne gav os rigtigt mange velsmagende grønne bønner denne sæson og de tiloversblevne er blevet modne, så dem har jeg plukket en stor bunke af

Bælgene åbnes og frøene tages ud.
 Et hyggeligt pille-arbejde om aftenen når mørket har sænket sig. 

Albertines Buskbønne Haricot vert Amstel
Frø af bønnerne i køkkenhaven er her sorteret og lægges i en papirspose for overvintring.
 Næste sæson vil de blive sået ad flere omgange, således at der er friske bønner i en lang periode.
Dejligt at have bønne-frø på lager, da de er forholdsvis dyre i indkøb.
Buskbønne Haricots verts, Phaseolus vulgaris nanus
Flere bønner høstes.
 Disse er også grønne men har sorte (frø når de er modne) og kan spises lidt tidligere end ovennævnte 

Buskbønne Haricots verts, Phaseolus vulgaris nanus
Smukke sorte glansfulde frø

Disse kvæder Cydonia oblonga fandt jeg i et industrikvarter, hvor buskene voksede i højt ukrudt.
De skal frø-formeres, så jeg har skåret rundt med en kniv og vredet halvdelene fra hinanden så kærnerne ikke såres

Kærnerne er blevet sået i potter og sat ude et skyggefuldt sted. Håber de spirer til foråret.

Kvæder dufter helt fantastisk og kan bruges i kranse og buketter samt i andre blomsterdekorationer.
Der kan også laves marmelade og gelé af kvæderne.

søndag den 9. september 2018

Høsttid og Havens dag

I foråret flyttede jeg 5 småplanter af hindbærsorten 'Autum Blis' fra moderplanten vi havde taget med fra vores gamle have til vores nyopdyrkede stykke køkkenhave. De var i begyndelsen nogle små splejse men de blev vandet, gødet og holdt fri for ukrudt, hele sommeren og er nu kraftige planter, der giver en håndfuld lækre og store bær hver dag. Til stor glæde for det ældste barnebarn. 

Ærterne spirer allerede ude i haven i bælgene. Nogle af de ikke spirede frø, har jeg samlet ind, tørret og gemt til næste års såninger

Hvert år i august får jeg besøg af mine mostre. De kom med hjemmebagte småkager, marmelade og fine syede indkøbstasker. Bordet var dækket med den hæklede dug, som min mand og jeg fik af min mor i bryllupsgave i 80'erne. Min mor har selv hæklet den og den er så smuk og romantisk.

Den rumopdelte trækasse bliver tit pyntet med forskellige blomster
Forskellige farver giver nye udtryk

Lige nu er der så mange dejlige georginer, kvæder og agern til at bruge i skøn forening

Skøn bog om romantiske haver af Claus Dalby
Bent gav mig den i fødselsdagsgave i august og det er fantastisk læsning.
 Hvor er der bare mange skønne haver, både i Danmark, England, Holland, Belgien og Sverige som beskrives i billeder og tekst, i denne bog.

Grene fra skov og hegn. Smukke i sig selv i et gammelt sylteglas

Grenene kan også yderligere pyntes med forskellige blomster. Her er det georginer.
Inden længe er det sæson for vinterasters, som er så dejlige pga. deres gode holdbarhed, i vaser.


f.v.  georgin, kvæde/æble, agern, frøstand fra blærespirea, bær fra malus sargentii, hyben fra rosenbusk i skovbrynet, ellekogler og iris-frøstand.

Pyntegræskar og rønnebær

De stikkende hybengrene er smukke med deres rød-orange farver 

Mange træer skyder nye blade og nåle.
 Her er det et lærketræ der har fået fornyede kræfter af regnen.

Havens Dag blev markeret hos Egebjerg Planteskole med gode tilbud og en konkurrence, hvor man skulle sætte de korrekte navne på 5 planter.

Der var kaffe/te/chokolade og hjemmebagte småkager
Is til børnene

Vi købte nogle gode æbletræer, en sommerfuglebusk og en ridderspore.
I det store drivhus klatrede vintræer og deres store klaser hang tungt ned fra grenene.

Et meget smukt syn

Vi måtte gerne smage og de var virkelig lækre